POETISK BOG OM SORG: SORGENS HJERTE, LIVETS PULS

Illustrationer

Af forfatter og digter Tina Varde

Illustrationer: Robert Sigaard.

Det er svært at forestille sig noget mere smertefuldt end at miste et barn. At opleve små børn, der lider og dør, forandrer livet for evigt.

Denne bog om sorg er skrevet i håb om at kunne hjælpe bare et lille skridt på vejen i den vanskelige opgave, det er at bearbejde sorgen og leve videre, når det sker.

Men forhåbentlig kan den også være med til at skabe større forståelse for, hvor vigtigt det er at tale om det svære og at hjælpe hinanden.

Bogen er velegnet til sorggrupper som udgangspunkt for samtaler om sorg, men også til dem, der græder alene.

Forfatter Tina Varde:

-Arbejdet med denne lille poetiske rejse i sorg, glæde og tro, som startede i kølvandet på en lille piges kræftsygdom og død, blev begyndelsen på et liv som forfatter og troende. Jeg startede på den som ganske ung, da jeg en nat stod op og med tårerne silende ned ad kinderne begyndte at skrive om det. Det er min hidtil mindste bog, men den mest personlige, og den med størst betydning.

Da min veninde for længe siden, midt i smerten over sit kræftsyge barn, bad mig skrive noget, som kunne gavne andre, der kom i den sønderrivende situation at miste et barn, var hun med til at give mig endnu større forståelse for, hvor vigtigt det er, at vi mennesker har mere fokus på at gøre gavn end på at tjene penge.

 

Bogen er på 59 sider og koster 149 kroner (inkl. moms, ekskl. fragt). Udgivet sommeren 2017.

Køb bogen her